Referencer & Omtale
I sommeren 2018 gennemførte vi en undersøgelse blandt elever, der har brugt app’en Studieparat. Vi havde håbet, at app’en blev godt modtaget, men blev overvældet over, hvor positiv feedback vi fik. Se resultatet af undersøgelsen.
Udtalelser
Pernille Koch Ozol, Gymnasieelev, 3.g:
“Kæreste Anna. Jeg var ekstrem angst for eksamen. Jeg græd jævnligt ved tanken og lå søvnløs hver eneste nat, selvom der var måneder til selve eksamen. Jeg ved nu, at jeg fremover kan gå til enhver eksamen med hovedet holdt højt. Tak!”
Widad Makhukhi, Kandidatstuderende, CBS:
“Anna Stelvig har været en altafgørende støtte og hjælp på min vej til kandidatgraden. Den sidste måned før jeg afleverede, sad jeg alvorligt fast i opgaven. Jeg kunne ikke komme videre, og mentalt var jeg blokeret. Anna gav mig de redskaber der skulle til, for at få mig ud af speciale-sumpen. Hendes bestemte facon, hendes enorme empati, hendes professionalisme og erfaring har været uvurderlig for mig. Hun var med mig hele vejen indtil jeg afleverede, og det vil jeg altid være taknemlig for. Anna Stelvig får mine varmeste anbefalinger.”
Lisa Knapp, Studievejleder, Aalborg Katedralskole:
“Jeg ser det som en stor fordel, at alle elever – og ikke kun dem, som har eksamensangst – kan downloade en app, hvor de kan få hjælp til at håndtere pressede situationer. Der er øvelser til alle, og eleverne kan selv finde frem til de øvelser, der passer bedst til dem.”
Asta, Skoleelev, 9. klasse:
“Jeg er ekstremt taknemmelig for, at du har lavet app’en 😀 Jeg har i en periode brugt mindst en af øvelserne hver dag, og i dag fik jeg 12 i min allerførste mundtlige prøve i historie!! De komplimenterede min gode selvtillid og attitude og jeg tænkte bare: Tak Eksamens App! 😀 jeg er virkelig glad lige nu, og er sikker på du hjælper mange nervøse unge ligesom mig.”
Marianne Staib, Forælder:
“Super fed app du har lavet! Min datter på 16 havde mange bekymringstanker og hun havde meget stor glæde af app’en ved 9. klasses eksamen – så mange tak!”
TV-medvirken og presse
Hør Anna fortælle om eksamensangst i Aftenshowet.